Coverzone er e-mærket mobilshop

For dig som kunde er det en ekstra sikkerhed, at vores forretning er e-mærket.
Det betyder nemlig, at 

  • E-mærkets køberbeskyttelse dækker dig for op til 10.000 kr. pr. køb af fysiske produkter
  • Coverzone løbende bliver kontrolleret for at sikre dig en tryg og gennemskuelig e-hande
  • Du altid kan søge gratis råd og vejledning i E-mærkets forbruger hotline

Dækket op til 10.000 kroner

Helt gratis er du som kunde dækket af E-mærkets køberbeskyttelse på op til 10.000 kr. pr. handel. Skulle der mod forventning komme en uoverensstemmelse mellem dig som kunde og os i forretningen, kan du oprette en sag ved E-mærket.

Det er let og gratis at oprette en sag https://www.emaerket.dk/forbruger/gratis- sagsbehandling/sagsbehandling-hotline

Dækket op til 2 år

I op til 2 år efter handlen kan du rejse en sag ved E-mærket. Det kan du gøre, hvis vi fra Coverzone ikke har levet op til vore forpligtelser som e-mærket webshop – det kan handle om fakturering, levering, reklamation, returnering, fejl og mangler ved varen, eller hvis vi ikke efterlever afgørelser fra domstol og klagenævn.

Frist på 60 dage

Hvis du oplever et problem, har du max 60 dage til at oprette en sag via E-mærket. Her kan du beskrive sagen, som du ser den og uploade alle de relevante dokumenter og fotos, som du mener E-mærkets jurister har brug for – for at kunne tage stilling til sagen.

Dialog om sagen

E-mærket vil i første omgang søge at finde en mindelig løsning ved at tale med både dig som kunde og os som forretning, og kun hvis vi ikke kan blive enige om en løsning, vil E-mærket gennemføre en egentlig sag for at sikre dig den bedst mulige, økonomiske kompensation.

Du kan gå til retten

Den afgørelse som E-mærket når frem til – typisk i løbet af ca. 30 dage – skal du som kunde se som et tilbud. Hvis du ikke er tilfreds, kan du altid indbringe sagen for en domstol eller et klagenævn. Hvis du gør det, skal du blot være opmærksom på, at tilbuddet fra E-mærket ikke længere er gældende. E-mærket lukker i dette tilfælde sagen og overlader det til retsinstansen. Omvendt, hvis du vælger at tage imod E- mærkets tilbud om kompensation, kan du ikke efterfølgende indbringe sagen til anden retsinstans.

Hvad er E-mærket

E-mærket er ret enestående i international online handel. Det er en dansk certificeringsordning, som skal øge trygheden ved e-handel for både forbrugere og forretningsdrivende. E-mærket blev stiftet i 2000 og er en non-profit fond. Bag fonden står Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, FDIH, Finansrådet, Dansk IT og HK.

Sikkerheden i top

Når vi er e-mærket, er det din garanti som forbruger for, at

  • Vores betalingsløsning er krypteret og godkendt
  • Du ikke modtager SPAM fra os
  • Du altid kan få oplyst, hvad dine personoplysninger bruges til, og hvordan de er sikret
  • Vi tydeligt gør dig opmærksom på handelsbetingelserne, når du handler hos os
  • Vi fortæller dig på ordrebekræftelsen, hvad dine fortrydelses- og reklamationsrettigheder er
  • Du kan deltage i konkurrencer uden bindinger eller forpligtelser i øvrigt


e-mærket