Micro SD Kort

16 gb kort fra sandisk - micro

109,00

Lev.tid. 3-5 dage
SanDisk 32 gb micro sdhc kort

139,00

Lev.tid. 3-5 dage
Hvad er et micro card?

Korttypen er den mindste udgave af de såkaldte SD kort, som står for Secure Digital. Kortet er ikke større end 15x11x1 mm og er derfor ideelt til smartphones og tablets. Som mange af os ved er antallet af GB afgørende for prisen på en telefon eller tablet. Des flere GB, des dyrere er produktet. Med et micro SD card kan man øge den interne hukommelse på sin enhed ved at overføre billeder, videoer, spil og apps til kortet.

Micro SD - Hvor kan det bruges?

SD kort bliver ofte solgt som ekstraudstyr til digital kameraer, da det giver mulighed for at kunne skyde flere hundrede billeder på en gang. Af samme årsag kan man også indsætte et sådant kort i de fleste GoPro kameraer. Det er også et micro card du skal have fat i, hvis du vil have ekstra lagringsplads i din drone.
Kortet kan også bruges din en telefon eller tablet, medmindre du har en iPhone eller iPad. Har du derimod en Android, Windows eller BlackBerry telefon er der mulighed for at indsætte et ekstra hukommelseskort i mange modeller. Det samme gør sig gældende for tablets.

Hvad er forskellen på Micro SDHC og SDXC?

SDHC står for Secure Digital High Capacity, mens SDXC står for Secure Digital Extended Capacity. Den primære forskel ligger i, hvor meget lagringsplads kortet indeholder. SDHC kan typisk indeholde op til 32GB, mens SDXC i øjeblikket går op til 400 GB. Sammenlignet med det traditionelle SD micro card, som kun kan indeholde op til 2GB, giver HC og XC kort altså mulighed for den del mere opbevaring.

Hvad betyder overførselshastigheden?
Overførselshastigheden angiver, hvor lang tid det vil tage at overføre filerne fra dit hukommelseskort. Der findes forskellige kategorier, som afgør om kortet kan defineres som standard, high, eller ultra high speed. Derudover er kortene inddelt i underkategorier, som bestemmes ud fra maksimum hastigheden. DS rankes efter 2,4 og 6, hvor 2 er kortet med den laveste hastighed. High speed cards er ranket 10, mens ultra speed cards kategoriseres i U1, U2 og U3. Vælger du et U3 kort får du altså maksimal hastighed på overførsler. Overførselshastigheden er primært vigtig, hvis du optager længere videoer i høj opløsning.

Hvad skal man med en adapter?

Ved køb af et micro card vil du ofte blive mødt af muligheden for at købe med eller uden adapter. Da korttypen er det nyeste format er der mange ældre enheder, som ikke understøtter denne type. Med en adapter transformeres dit kort til enten et almindeligt SD kort eller et mini SD kort. Dette er for eksempel praktisk, hvis du skal overføre noget til din computer, som kun har en almindelig kortlæser. Selve adapteren ligner et almindeligt SD kort, men giver dig muligheden for at indsætte micro kortet i bunden, så det kan læses af andre enheder.

Hvordan opbevarer jeg det bedst?
Et micro SD card er så småt, at det kan blive væk hurtigere end man kan nå at blinke med øjnene. Derfor findes der også flere forskellige kufferter og tasker til opbevaring af hukommelseskort. Det er ideelt på den ferien, hvor kortet hurtigt kan blive væk imellem pas, billetter og tøj. Taskerne findes i mange forskellige farver og størrelser med plads til ét eller flere kort. Fordelen ved at vælge en af disse muligheder er også, at de ofte er vand og støvafvisende.
Hvis du ikke vil ud og investere i en sådan taske, anbefales det at opbevare kortet/kortene tørt og sikkert – gerne i det plastikhylster, som de kom i. Gem gerne kortene samlet i en æske eller mappe derhjemme, hvor du har styr på dem.

Kan det tåle vand?

Siden micro cards er særligt velegnede til GoPro kameraer og droner er det naturligvis en forudsætning, at de kan tåle vand. Mange af korttyperne er testet i både ferskvand og saltvand og skulle være i stand til at overleve i op til 3 dage under vand. En del af hukommelseskortene fra SanDisk er desuden testet for ekstreme temperaturer, stød, røntgen, færdsel i et magnetisk felt osv.

Hvornår så det første micro card dagens lys?
Det første micro SD card blev lanceret af SanDisk og Motorola tilbage i 2004. Det dengang revolutionerende hukommelseskort gik under navnet T-Flash og var på 128 MB. Siden lanceringen er priserne på flash teknologi faldet drastisk, og mens man i 2004 betalte omkring 250 DKK for 128 MB ligger prisen i dag på ca. 60 DKK for et sådant kort.
I 2017 lancerede SanDisk deres hidtil største kort på 400 GB. Prisen for dette kort ligger på omkring 1300 DKK, men til gengæld kan man opbevare flere tusinde billeder og videoer på et kort, som er mindre end et frimærke. Selvom SanDisk nu må se sig slået af Integral Memory's større kort på 512 GB, er deres micro card stadig langt det hurtigste med en lovet hastighed på op til 160 MB i sekundet.