249,00

Lev.tid. 3-5 dage

Hvordan har SD kortet udviklet sig?

Første gang verden blev introduceret for SD formatet var i 1999, hvor de tre virksomheder SanDisk, Toshiba og Panasonic indgik et joint venture med idéen om at udvikle et hukommelseskort, som var særlig egnet til bærbare enheder. Et år senere formede virksomhederne SD Association, hvis formål var udvikle og udbrede SD standarden indenfor industrien. I dag har organisationen ca. 900 medlemmer, og arbejder stadig for at udbrede og udvikle standarder inden for SD.

SD kortet blev hurtigt adopteret af industrien og gjort til en standard i mange elektroniske produkter. Det var imidlertid problematisk at kortet kun gik op til 2 GB. Derfor introducerede man i 2006 SDHC – et hukommelseskort, som fysisk lignede dets forgænger, men kunne rumme op til 32 GB. Efterhånden som priserne per gigabyte faldt og behovet for mere plads blev større, blev det nødvendigt med endnu et nyt format. Derfor lancerede man i 2009 SDXC, som kan rumme helt op til 2 TB.

Hvor stort var det originale SD kort?

Det første SD kort var på 64 MB og vejede blot 2 gram. Efterhånden som mobiltelefoner blev mere og mere udbredt udviklede man mini SD kortet, som fyldte endnu mindre og vejede 0.8 gram. Mini kortet måtte hurtigt se sig slået af micro kortet, som fylder blot det halve af originalen og vejer 0.25 gram. Produktionen af mini kort stoppede i 2008, og standard SD kortet og micro kortet er derfor de mest udbredte typer i dag.

SD, SDHC og SDXC – er det ligegyldigt hvad jeg vælger?

Nej. Da der er tale om forskellige teknologi er kan du ikke regne med, at kunne bruge alle slags kort i din enhed. Hvis dit kamera understøtter de nyere formater – SDHC og SDXC vil det stå der. Hvis SDXC understøttes vil du også have mulighed for at bruge de to andre korttyper, da denne teknologi er den nyeste. Omvendt kan du ikke bruge SDHC eller SDXC, hvis du har en ældre enhed, som ikke understøtter disse formater.

SDXC er designet til at understøtte langt større filer end dets forgængere. Hvis du putter det ind et kamera, som kun understøtter SDHC vil du derfor ikke få udbytte af den ekstra plads, da det ældre system FAT32 ikke er designet til at rumme enkelte filer over 4 GB. Hvis man skal skyde 4K videoer er et SDXC kort derfor klart det mest optimale valg – såfremt ens kamera understøtter det.

Derfor skal du investere i et SD kort til din Nintendo I 2017 lancerede Nintendo den bærbare Switch, som skulle gøre det nemmere at spille både ude og hjemme. Nintendo Switch har dog kun en intern hukommelse på 32 GB, et tal som formindskes yderligere efter software opdateringer, apps osv. Derfor kan man også støde på spil, hvor det decideret er påkrævet at man investerer i et SD kort, hvis man vil have fuld adgang til hele spillet.

Cards or clouds? Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes mange bud på, om hukommelseskort også er relevant om 10 år. I dag benytter flere og flere sig af cloud-løsninger, som gør det muligt at få adgang til sine filer uanset hvor man befinder sig i verden. Selvom online lagring er nemt og hurtigt, har det dog stadig sine begrænsninger. Derfor mener mange også, at SD kortets storhedstid bestemt ikke er ovre. Specielt ikke i en tid, hvor vi tager flere og flere billeder i høj opløsning, optager videoer med droner og har mindst 15 forskellige apps installeret på vores smartphone.

Hvilken løsning der passer bedst til ens behov er helt op til den enkelte. Flere anbefaler faktisk at man benytter sig af begge dele. På den måde har man også en back up af sine filer, hvis man mister sit hukommelseskort. Problemet er bare at det enten bruger meget data eller kræver en god WiFi forbindelse at overføre billeder. Er din ferie lige rundt om hjørnet og vil du være sikker på, at have nok plads på dit kamera? Så invester i et SD kort i dag!