For at siden skal fungere korrekt, skal JavaScript aktiveres.

Vi elsker eventyr på Coverzone

Vi elsker eventyr, fordi de har et spændende plot, og fordi de gode, gamle eventyr ofte har en god morale. Så her får du et topmoderne eventyr, som handler om, hvor galt det kan gå, hvis du ikke beskytter din telefon med et godt hylster ;-) Vi har skrevet eventyret over en af Brødrene Grimms klassikere - det velkendte eventyr om den lille Rødhætte, som skulle hjem til sin bedstemor.

Der var engang...

Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt utrolig meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der ønskede at forkæle den lille pige hele tiden. En dag gav bedstemoderen den lille pige et flot lyserødt iPhone X covers med kreditkortholder til hendes telefon. Caset passede så godt til den lille pige, og derfor blev hun kaldt Lyserøde.

En dag sagde hendes mor til hende: ”Se her, lille Lyserøde, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor. Hun er syg, så det vil gøre hende godt. Det er vigtigt, at du ikke falder i staver eller bevæger dig ud i skoven. Du skal blive på stien, og du må endelig ikke tage caset af din mobil, så kan mobilen nemlig gå i stykker, og så kan du ikke ringe efter hjælp eller bruge din GPS, hvis det bliver nødvendigt.”

Lille Lyserøde svarede, at hun nok skulle huske det hele, og hun gav sin mor hånden på det. Hun dobbelttjekkede, at hendes mobil var iført hylsteret, og hun lagde en halvtredser i casets lomme – så var der til lidt snolder.

Bedstemoderen boede ude i skoven, sådan cirka en halv times gåtur fra Lyserødes hjem. Skoven kunne være lidt farlig, fordi det var vidst noget med, at ulven var kommet tilbage til Danmark. Så Lyserøde havde opladt sin telefon, så hun kunne ringe efter hjælp, hvis hun stødte på en ulv.

Da Lyserøde kom ind i skoven, mødte hun faktisk en ulv, men hun var slet ikke bange, fordi den så jo slet ikke farlig ud.

”Goddag, Lyserøde,” sagde Ulven.
”Goddag,” svarede Lyserøde.
”Hvor skal du hen så tidligt?” spurgte Ulven.
”Jeg skal hjem til min bedstemor,” sagde Lyserøde ”Hvad er det, som du har i tasken?” spurgte Ulven.
”Det er kager og vin. Min bedstemor er syg, så hun skal have noget at styrke sig på,” svarede Lyserøde.
”Hvor bor din bedstemor, lille Lyserøde?” spurgte Ulven. ”Jamen, ikke så langt herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, ved du nok,” svarede Lyserøde.

Ulven tænkte for sig selv, at Lyserøde kunne blive en god aftensmad, og hvis han nu bar sig godt ad, så ville han både få bedstemor og Lyserøde til aftensmad. Ulven fulgte nu Lyserøde lidt ad vejen. Lyserøde havde sin mobil i hånden, hun havde sat GPS til og hørte musik. Så sagde Ulven: ”Se engang de dejlige blomster, Lyserøde, du ser dig jo slet ikke om. Du hører ikke, hvor kønt fuglene synger. Hvad med at slukke din mobil.”

Lyserøde tager caset af sin mobil...

Dét ville Lyserøde ikke. Så Ulven tænkte sig om. ”Hvad med at plukke en buket blomster til din bedstemor? Dit case er bare så flot, så hvad med at jeg holder det for dig, så går det ikke i stykker, mens du samler blomster,” sagde Ulven.

Lyserøde så sig om. Der var mange kønne blomster i skoven, og hun tænkte: ”Bedstemor bliver helt sikkert glad for en buket blomster. Og Ulven har måske ret. Hvis jeg tager caset af min mobil, så går caset ikke i stykker, og så bliver bedstemor ikke ked af det. Min mobil klarer sig nok lidt tid uden beskyttelse.”

Så tog Lyserøde caset af, som hun havde fået af sin bedstemor, og gik ind mellem træerne og begyndte at plukke blomster. Ulven gik imidlertid direkte hjem til bedstemoderens hus og bankede på døren. ”Hvem er det?” spurgte bedstemoderen.
”Det er mig, lille Lyserøde, med kager og vin til dig,” svarede Ulven. ”Bare kom ind,” råbte bedstemoderen. Og uden et ord listede Ulven hen til sengen og slugte den gamle bedstemor. Dernæst tog Ulven hendes gamle tøj på og lagde sig i sengen for at vente på Lyserøde.

Lyserøde smadrer sin XS

Lyserøde var stadig i gang med at plukke blomster, da hun så en virkelig smuk en af slagsen. Lyserøde skyndte sig derhen, men idet hun bøjede sig ned for at plukke blomsten, faldt hendes mobil ud af lommen og lige ned på de hårde sten, som lå på skovbunden.

Da Lyserøde samlede sin telefon op, så hun, at skærmen var smadret og gået i sort, og bagsiden havde fået nogle grimmer ridser. Hun tænkte, at hun aldrig skulle have lyttet til Ulven. Hun begyndte trist at gå hjem til sin bedstemor.

Da Lyserøde ankom til bedstemoderens hus, var døren åben, og hun fik en underlig fornemmelse, hvilket var underligt, fordi hun plejede at elske stemningen hos hendes bedstemor. ”Hejsa,” sagde Lyserøde, men der var ingen, som svarede. Da hun gik ind i soveværelset og hen til sengen, så hun, at bedstemoderen lå med dynen trukket helt op til ørerne og så meget underlig ud.

”Sikke store ører du har, bedstemor,” sagde Lyserøde.
”Det er for at jeg bedre kan høre dig.”
”Og sikke store øjne du har, bedstemor,” sagde Lyserøde. ”Det er så jeg bedre kan se dig.”
”Men sikke store hænder du har, bedstemor,” sagde Lyserøde.
”Så kan jeg bedre holde om dig.”
”Men, bedstemor, sikke en kæmpestor mund du har,” gispede Lyserøde.
”Det er for at jeg bedre kan æde dig,” sagde Ulven og sprang op af sengen.

Lyserøde løb hurtigt ud på badeværelset og låste døren. Hun hev sin mobil frem, men den var jo helt ødelagt. Hvis hun dog bare havde haft sit case på, så kunne hun ringe efter hjælp. Ulven brasede igennem toiletdøren og slugte den stakkels lille Lyserøde.

Da Ulven var mæt, lagde den sig i sengen og snorkede højt. Jægeren gik netop forbi huset og tænkte: ”Det er da helt vildt, så højt den gamle snorker. Det er nok bedst, at jeg kigger ind og ser, om alt er, som det skal være.”

Så gik jægeren ind i huset og fandt Ulven liggende i sengen. Jægeren skulle lige til at skyde Ulven, da han kom i tanke om, at Ulven måske havde slugt den gamle bedstemor, og at hun måske var levende endnu. Så jægeren tog sin kniv og skar Ulvens mave op. Efter et par snit sprang både Lyserøde og bedstemoderen ud af maven på Ulven.

Lyserøde skyndte sig at putte nogle sten i Ulvens mave, så da den vågnede og ville løbe sin vej, faldt den død om på stedet. De var alle tre meget lettede. Jægeren fik sig et ulveskind, bedstemoderen fik sin kage og sin vin og blev hurtig rask, og lille Lyserøde lovede sig selv aldrig at tage sit case af igen, så hun altid havde sin mobil tilgængelig, som hendes mor havde bedt hende om.

Og så til moralen

Vi håber, at du har nydt vores lille eventyr. Moralen er naturligvis, at det er en god idé at beskytte sin telefon, fordi selvom du måske tænker, at mobilen godt lige kan holde uden beskyttelse (som den jo også godt kan, hvis du ikke er uheldig), så er telefonen utrolig sårbar, når uheldet er ude. Kig rundt på siden og se vores fine udvalg af cases og mobilbeskyttelse.